Text Size
19 maj, 2012

Day of Decay

Historie:
Day of Decay startede i 2009 og blev udarbejdet af tre ivrige musikentusiaster med baggrund som hhv. musiker, koncertbooker og ejer af et af landets førende danske online rock og metal magasiner. Ideen om at starte en ny festival kom frem i foråret 2009, hvorefter planlægningen hurtigt har taget fart, og allerede i løbet af sommeren var de fleste ideer og første udkast til budget udformet. Hurtigt efter, allerede et år før koncerten, har man undersøgt priser på scener, bands og lignende. Efter at havde fremlagt ideen for Øveforeningen Baghuset, har øveforeningen vist stor støtte for arrangementet; koncerten vil derfor finde sted på Baghusets grund og lokaler.
Vi fik sidenhen yderligere hjælp til at gøre arrangementet til en realitet. Denne hjælp kommer fra hovedmanden bag Aars Rock Underground.

DAY OF DECAY 2010 - 14. august 2010:

Neaera, War From A Harlots Mouth, Trigger The Bloodshed, Impious, Final Prayer, A Traitor Like Judas, Stigma, Crimson Falls, Memorial, Essence, Die, Invisius, Boil, The New Low, Hear The Fear, Hatred Conspiracy

Koncept:

Ideen med festivalen er, at sætte fokus på den alternative side af musikken, nemlig rock og metal. Her vil vi give lokale bands muligheden for at spille til et større arrangement og med nogle store bands fra ind- og udlandet, frem for at spille på små spillesteder med andre lokale bands foran 20-30 venner.
Her vil bandene få mulighed for at vise hvad de kan i mere professionelle omgivelser og optræde sammen med store danske og internationale bands.
Musikken:

Day of Decay præsenter ”Moderne” metal (metalcore, deathcore, moderne death, thrash osv. evt. melodiske/progressive), mikset med hardcore og evt. punk.
Bands skal gerne være enten pladeaktuelle, på tour eller på en anden måde nyhedsaktuel.
Derved ikke sagt at der ikke er et enkelt band som sniger sig ind som trækplaster.
Som førnævnt vil der også blive præsenteret en række lokale bands fra Aalborg og resten af Nordjylland.

For mere information omkring festivalen kan man besøge Festivalens websiten via. Linket i højre side.